Book tid

Carotis-skanning: Kend din risiko for blodpropper

Forebyggende undersøgelse af halspulsårerne hos speciallæge i karkirurgi

Er du ryger, eller ligger dit kolesteroltal og/eller blodtryk på et forhøjet niveau? Føler du en bekymring for åreforkalkning og risikoen for blodpropper? Hos KarkirurgiCPH tilbyder vi en simpel og hurtig ultralydsskanning af dine halspulsårer, som kan afdække de tidlige tegn på åreforkalkning og derved forudsige din risiko for blodpropper.

Hvorfor er skanningen vigtig?

Blodpropper rammer én ud af tre danskere – selv folk, der føler sig raske i deres bedste alder. Blandt de ramte dør desværre 1/3, 1/3 får alvorlige følger, og 1/3 får lettere konsekvenser efter en blodprop. Tidlig opsporing er derfor altafgørende for at forebygge ulykker, da en simpel ultralydsskanning af halspulsårerne kan:

  • Opdage forstadier til blodpropper (plaque) i mange år, før de manifesterer sig
  • Gøre det muligt at målrette forebyggende behandling som rygeophør, mildt blodfortyndende medicin, kolesterolsænkende behandling, kostændringer, øget motion og vægtreduktion

Alle over 45 år bør overveje at blive undersøgt af en specialist på området, da gængse helbredsundersøgelser ofte ikke opdager blodpropper, før skaden er sket. Derfor er en skanning for synlig åreforkalkning en vigtig metode til at målrette forebyggelsen hos dem, der har behov for det.

Hvordan foregår undersøgelsen?

Undersøgelsen består af:

  • Ultralydsskanning af halspulsårerne, der nøjagtigt visualiserer eventuel små plaque og større åreforkalkning
  • Faglig rådgivning om, hvordan du bedst kan forebygge, at forstadierne udvikler sig til blodpropper

Skanningen tager ca. 20 minutter, og den udføres af Marie-Louise Struckmann, speciallæge i karkirurgi, dr.med., phd., med stor ekspertise i åreforkalkning og behandling af karsygdomme. Denne undersøgelse er et vigtigt redskab til at forhindre unødvendige dødsfald og alvorlige følger som lammelser forårsaget af blodpropper.

Ekspertvejledning og tryghed

Marie-Louise Struckmann har gennem sin karriere ultralydsskannet tusindvis af patienter. Hendes doktorafhandling og Ph.d.-afhandling om emnet understreger hendes dybdegående viden inden for området. Hos KarkirurgiCPH er du derfor i trygge hænder, og undersøgelsen er en vigtig investering i din fremtidige sundhed.

Pris

Prisen dækker ultralydsskanning af halspulsårerne samt rådgivning om forebyggelse


Indholdsfortegnelse

Pris: 2.400 kr.