Få tryg undersøgelse og grundig vejledning hos speciallæge i karkirurgi

Har du pludseligt fået et hævet, ømt og spændt ben? Så kan det være tegn på en dyb venetrombose (DVT), en blodprop i benets dybe vener. Hos KarkirurgiCPH kan du blive skannet og vurderet af ekspert mod egenbetaling, hvis du har symptomer nu, eller hvis du tidligere har haft DVT og ønsker opfølgning efter afsluttet behandling.

Hvad er DVT (dyb venetrombose)?

DVT opstår, når en blodprop dannes i de dybe vener i benet – ofte i læggen, låret eller bækkenet. Venerne fører blodet tilbage til hjertet og er udstyret med klapper, som skal sikre, at blodet løber den rigtige vej. Når der dannes en prop, hindres blodets flow, og benet bliver typisk:

• Spændt
• Ømt
• Hævet
• Eventuelt rødt

Det kan ligne betændelse (årebetændelse), men skyldes ikke bakterier. En DVT ødelægger ofte veneklapperne, og det kan føre til posttrombotisk syndrom.

Hvad er posttrombotisk syndrom?

Posttrombotisk syndrom er en senfølge til DVT og udvikles hos op mod 50 % af de ramte. Når veneklapperne er beskadigede, får blodet svært ved at løbe tilbage til hjertet, hvilket fører til:

• Hævelse
• Tyngdefornemmelse
• Eksem og brunfarvning af huden
• Øget risiko for sårdannelse (især på skinnebenet)

5–10 % af dem, der har haft DVT, udvikler sår. Det er ikke altid, man selv er klar over, at en tidligere uopdaget blodprop kan være årsagen til generne.

Hvad kan udløse DVT?

Der er mange mulige årsager til DVT, herunder:

• Langvarigt sengeleje eller stillesiddende transport (fx lange flyrejser)
• Graviditet
• Brug af p-piller
• Overvægt
• Kræftsygdom
• Arvelige koagulationsforstyrrelser

Selv om blodproppen ofte opløses over tid, bliver veneklapperne i mange tilfælde permanent beskadiget, og blodets tilbageløb forringes, hvilket fører til symptomer og behov for støtte.

Hvordan stilles diagnosen?

Diagnosen stilles på baggrund af:

• Din sygehistorie
• Hvordan benet ser ud
• Ultralydsskanning af benets dybe vener

Hos KarkirurgiCPH tilbyder vi både akut vurdering og kontrolskanninger, som ikke altid tilbydes i det offentlige system efter afsluttet blodfortyndende behandling.

Behandling og forebyggelse: kompressionsstrømper

Brugen af kompressionsstrømper er en hjørnesten i behandlingen. Strømpen mindsker hævelse, forbedrer blodcirkulationen og forebygger sårdannelse.

Strømpens funktion:

• Reducerer ophobning af væske i benet
• Forebygger sår og hudforandringer
• Giver bedre blodcirkulation
• Mindsker risikoen for posttrombotisk syndrom

Strømpen er knælang og elastisk, med et tryk på 30–40 mmHg (klasse 2 eller 3). Den skal:

• Bruges fra du står op, til du går i seng, i mindst 2 år efter DVT
• Bruges livslangt, hvis du har udviklet posttrombotisk syndrom
• Vaskes dagligt (skånevask/håndvask) og lufttørres
• Udskiftes mindst én gang om året eller ved slitage

Vigtigt: Kompressionsstrømpen tåler ikke creme eller lotion. Brug disse om aftenen, når strømpen er taget af.

Tilskud til kompressionsstrømper ved varig skade

Hvis du har udviklet varigt posttrombotisk syndrom med fx eksem og sår, kan du søge kommunen om tilskud til strømper som varigt hjælpemiddel:

• Ansøgning sker via kommunens hjemmeside under “kropsbårne hjælpemidler”
• Ved bevilling sendes tilladelsen til dig
• Ved afslag må du selv afholde udgiften

Hvad kan du selv gøre?

Ud over strømper anbefaler vi:

• Daglig motion og fysisk aktivitet holder blodet i gang
• Elevation af benene og evt. hævning af sengens fodende
• God hudpleje for at forebygge sår

Hvornår skal du kontakte os?

Har du mistanke om DVT eller senfølger efter tidligere blodprop, er du altid velkommen til at kontakte os for en vurdering eller kontrolskanning.